Om mig

Karina Krabdrup Kjær

Dyrepasser med hestespeciale, FEIF level 1 instruktør og unghestetræner, ISNHCP hovtrimmer

Jeg ønsker at bidrage til en større forståelse for hesten som dyr, dens behov og naturlige levevis, samt at få “uden sko” til at fungere for så mange heste som muligt. Min store passion har de sidste 20 år været at hjælpe hest og ejer til større glæde, trivsel og samhørighed gennem naturligt hestehold og blide, logiske og bæredygtige træningsmetoder, som opbygger hesten i stedet for at nedbryde den. Jeg drømmer om at bevare den barnlige fascination af hesten, hvor ambitionerne giver plads til bare at være sammen og glædes.

Karina Krabdrup Kjær

Uddannelser

2001-2005 Dyrepasser med speciale i heste

2007-2010 FEIF level 1 instruktør og unghestetræner, Dansk Islandshesteforening

2017-2019 ISNHCP natural horse care practitioner (hovtrimmer)

2024-? I gang med efteruddannelse hos Paddock Paradise Denmark


Jeg har arbejdet med heste siden 2006, hvor jeg startede mit firma med fokus på opstaldning, undervisning og træning – især af islandske heste. Siden 2007 har jeg interesseret mig for akademisk ridekunst, som stadig præger min tilgang til træning.

Gennem årene har jeg deltaget i et utal af kortere kurser inden for både hestetræning og hovpleje, og jeg har også læst to semestre på ergoterapeutuddannelsen, som har givet mig en god forståelse for krop, bevægelse og funktion – noget jeg ofte trækker på i arbejdet med heste.

Fra 2011 begyndte jeg at fokusere mere og mere på hovpleje, og det er her min passion virkelig har fundet fodfæste.

I perioden 2020–2024 har jeg haft en længere barselpause, hvor jeg har fået to skønne drenge. Nu glæder jeg mig til igen at komme ud og møde både heste og mennesker – og til at starte op med sundhov.dk den 1. oktober 2024.